Vil du vælge en af de gamle tjekkiske byer, en moderne villa eller en imponerende gotisk katedral? På UNESCOs kulturarvsliste er der knap tusind seværdigheder i hele verden, 16 af dem finder du i Tjekkiet.
Bortset fra Prags historiske centrum og byerne Český Krumlov, Kutná Hora, Třebíč og Telč, er det også f.eks. den funktionalistiske Villa Tugendhat i Brno designet af arkitekten Ludwig Mies van der Rohe, de historiske haver og slottet i Kroměříž og Sankt Nepomuk Kirken i Žďár nad Sázavou. UNESCO er dog langtfra kun historiske seværdigheder, det er også gamle traditioner, som den næsten 500 gammel tradition for hesteavl i Kladruby, hvis heste trækker de kongelige kareter i Danmark. Eller de tjekkiske kursted-traditioner, som man bl.a. kan opleve i de aristokratiske kursteder Karlovy Vary og Marianské Lázně, som kendte personligheder har opsøgt i de seneste århundreder og fortsat opsøger i vore dage.