UNESCO immateriel kulturarv i Syd- og Østmæhren
Flere traditioner repræsenterer Tjekkiet på UNESCO listen over immateriel kulturarv, dvs. kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever, nemlig traditioner, kundskaber og måder at være sammen på. Nogle af disse stammer fra Syd- og Østmæhren, især fra grænseområdet til Slovakiet, kaldt Slovácko, hvor århundreder gamle traditioner og lokal folklore lever den dag i dag. Hvide huse med blå gardiner og farverige folkedragter er meget typiske for denne region.

I de immaterielle UNESCO traditioners fodspor i Mæhren

Slovácko (Mæhrisk Slovakiet) er en region, hvor folketraditioner og folklore er en integreret del af livet. I denne region kan du fordybe dig i et sandt virvar af farver og dufte og opleve utallige festivaler og fester, hvor folkedans er i højsædet. En af regionens særlige danske, herredans Verbuňk, er så særpræget, at den endda er blevet optaget på UNESCO listen.

Verbuňk

Verbuňk bliver danset af mænd i folkedragter ledsaget af et cimbalom og andre instrumenter. Dansen var oprindeligt måden, hvorpå rekrutter sagde farvel, når de skulle i hæren og vise, at de var forberedte på en krævende militærtjeneste. De dansende unge mænd ville dog naturligvis også imponere landsbyens unge kvinder. Det siges, at Verbuňk ikke kan læres, men at drenge fra Slovácko-regionen er født med Verbuňk i deres blod.


Verbuňk er en uadskillelig del af regionens festligheder og bliver danset ved enhver lejlighed, såsom byfester, druehøst eller blot ved almindelig danseaften. Friluftsmuseum i Strážnice er et museum for sydmoraviske landsbyer. Hvert år i juni under den internationale folklorefestival forvandles byen til en stor dansescene med sang og dans. En konkurrence om verbuňks bedste danser er en del af denne unikke festival med kunstnere fra hele verden.

Indigofarvede tekstiler

Indigofarvede tekstiler er håndværk og folkekunst på samme tid. Teknikken kaldes i Tjekkiet modrotisk, som stammer fra de centraleuropæiske lande Tjekkiet, Slovakiet, Østrig, Tyskland og Østrig og som er blevet brugt siden det 18. århundrede. Derfor kan nogle af de traformer, som bliver brugt til farvning af stoffet, være næsten 300 år gamle. Teknikken er et negativt tryk, hvor stoffet bliver trykt på steder som skal forblive hvide. Efterfølgende farves stoffet med indigofarven og den beskyttende påtryk fjernes.


Vil du gerne opleve processen med indigo-farvning, kan du besøge to familieindigo-farvningsproducenter: Modrotisk Danzinger i Olešnice, der stammer helt tilbage til begyndelsen af det 19. århundrede. Her udføres fortsat indigo-farvningsprocessen i hånden ved hjælp af originale træformer og gamle historiske opskrifter. Du kan også besøge indigo-farvningsværkstederne Arimo i Strážnice, der har eksisteret i mere end et århundrede. I det 20. århundrede mistede dette traditionelle tekstiltryk sin popularitet, men takket være unge tjekkiske designere er modrotisk igen blevet populært og er blevet en efterspurgt tekstil i den moderne tjekkiske modebranche.

Kongernes ridetur

Kongernes ridetur er en unik tradition i Tjekkiet, som kan opleves den sidste weekend i maj i flere landsbyer og byer i Slovácko og Haná. I landsbyen Vlčnov afholdes traditionen år efter år i mere end 200 år.
 
Kongernes ridetur er indhyllet i mange legender. Ifølge den berømteste stammer traditionen fra 1400-tallet, hvor den ungarske konge Matthias Corvinus med sin følge flygtede fra den tjekkiske konge Georg af Poděbrady. For ikke at blive genkendt og fanget, klædte kongen sig i dametøj, tilslørede sit ansigt og havde en rose i munden.
 
Den moderne konge er en ung dreng med en rose i munden og et pyntebånd om sit hoved. Han kommer ridende til landsbyen på en hvid hest ledsaget af en gruppe, som opfordrer tilskuerne til at give en skilling til kongen. De fremmødte giver gruppen penge og andre gaver. Alle er ved denne lejlighed klædt i farverrige folkedragter, som arves fra generation til generation.

 

Hele landsbyen bliver levende, når cimbalom og de andre instrumenter går i gang. Hele herligheden bliver naturligvis ledsaget med massevis af lokale gastronomiske specialiteter. Gå endelig ikke glip af de specielle kager, der kun bliver bagt og serveret ved denne lejlighed, og som de voksne kan skylle ned med hjemlavet blommebrændevin eller den lækre lokale vin. Der bliver desuden solgt massevis af kunsthåndværk og souvenirs.