Relax & Sport Resort Dolní Morava
Dolní Morava (Nedre Mæhren) er Tjekkiets mest moderne vinter- og sommer resort 10 kilometer af brede pister for både begyndere og øvede, massevis af aktiviteter for børn og voksne samt verdens højeste hængebro i 95 meters højde over trætoppene. Det er Dolní Morava Resort.

Skisportsstedet Dolní Morava har det hele. Ni forskellige pister af forskellig sværhedsgrad, heriblandt en af de stejleste pister i hele Tjekkiet. Pisterne er naturligvis forbundet med moderne stole- og træklifte. Velholdte langrandspister beliggende i områdets naturskønne omgivelser. En Fun Trail bane med sving, off-road bølger og henholdsvis 8 og 12 meter lange tunneler. En skicross bane med sving og hop, designet af den tjekkiske OL-repræsentant Emil Novák, hvor der også bliver afviklet udenlandske skicross- og snowboardcrossløb. Ski- og snowboardskoler for børn fra 3 år, hvor professionelle instruktører står for både hold- og eneundervisning. Belyste pister og mulighed for at stå på ski fire aftener hver uge. Europas næstlængste og en af de mest udfordrende bobslædebane i 4.244 meter længde.

En 2.500 meter lang kælkebane med kunstig belysning og ikke mindst Dolní Moravas hovedattraktioner: Verdens længste hængebro på 721 meter, hængende 95 meter over trætoppene, samt Sky Walk, en snoet rund træ-/metalkonstruktion, hvor man kan komme på rundtur i skyerne og betragte de omkringliggende bjerge fra 1.116 meters højde. Derudover en aktivitetspark med aktiviteter til de mindste samt naturligvis et bredt udvalg af restauranter og barer. Skisportsstedet Dolní Morava er ganske enkelt et sted, hvor skiløbere og snowboardere i alle aldre ikke kan andet end at nyde deres ophold og have det rart.

Sky Bridge og Sky Walk

Sky Bridge, verdens længste hængebro, hængende i 1.110 meters højde er uden tvivl Dolní Moravas hovedattraktion. Broen er 721 meter lang og hænger 95 meter over jorden, og udsigten herfra er ganske enkelt enestående. Ikke mange andre steder kan man se naturen på en så betagende måde. Det omkringliggende bjerglandskab, flyvende fugle, sneklædte træer og det langtstrakte landskab, der ruller sig for øjnene af en, er en oplevelse, man aldrig glemmer.

Dolní Moravas anden attraktion, Sky Walk, er også en oplevelse, man givetvis vil huske længe. Attraktionens runde og snoede træ-/metalkonstruktion giver ikke blot mulighed for at betragte den omkringliggende natur fra 1.116 meters højde, men også fra alle sider og vinkler. Heriblandt Tjekkiets tredjehøjeste bjerg, Kralický Sněžník (1.423 meter), bjergene i den nærliggende bjergkæde Jeseníky og, hvis vejret og sigtbarheden er god, endda bjergtoppene i Tjekkiets højeste bjerge, Krkonoše. Billetter til alle attraktioner kan købes med fordel online. Køber man et liftkort til Dolní Morava Resort, oven i købet med rabat.

Forkælelse i Dolni Morava

Dolni Morava Resort ligger omkring 200 km fra Prag ved grænsen til Polen, mellem bjergkæden Kralický Sněžník og Jeseníky. Dolní Morava byder på et væld af aktiviteter, en smuk natur, gode pister og godt afmærkede vandreruter. Skisportsstedet udbyder flere typer indkvartering, såsom firestjernet wellnesshotel med forskellige typer for wellness-behandling, luksushytter samt pensionater. Priserne varierer efter sæson, men begynder ved 300 kroner per nat for et dobbeltværelse på pensionat og 1.000 kroner per nat på wellnesshotel, begge med morgenmad. Der bliver desuden udbudt flere forskellige pakketilbud, som kombinerer hotelophold med diverse aktiviteter. I Dolni Morava Resort findes der naturligvis også en del gode restauranter, hvor man kan afprøve det tjekkiske køkken, eller, hvis man fortrækker det, holde sig til de internationale retter. Uanset hvad man vælger vil priserne dog ligge langt under de danske priser.

Adresse

Dolní Morava Mountain Resort
Velká Morava 60
561 69 Dolní Morava



Sne vejrudsigt

55 cm af kunstsne

Pisterne

6.35 / 13.8 km åben

Skilifter

5 / 8 åben

Webcam