Via Czechia stierne forbinder Tjekkiets yderpunkter over landets midte, langs Tjekkiets grænser med nabolandene og langs de historiske grænser. Der er seks ruter, som er særskilt afmærket til vandring, men vil du cykle, stå på langrendsski eller sejle, kan ruterne også tilbagelægges på denne måde. Alle stierne har nemlig varianter, som cykelruter, og ruterne i bjergene, som ruter til langrendski. En del af Den centrale sti og Midlandsstien kan desuden sejles i båd.
Hele Via Czechia netværk omfatter i alt mere end 10.000 kilometer af afmærkede ruter, så der er næsten uendelige muligheder for at stifte bekendskab med det tjekkiske landskab og natur og besøge historiske monumenter eller valfartssteder. Ruterne er opdelt i sektioner, og med knudepunkter med lettilgængelig offentlig transport, så de kan gennemføres gradvist eller delvist i henhold til tidsmuligheder, lyst og kondition. Ruterne er designet, så hver etape ender et sted, hvor du kan sove under tag, kvalitetsovernatning er tilgængelig mindst hver 20.-25. km. Har du ikke brug for ret meget luksus, er campingpladser tilgængelige i de fleste etaper. Væsentlige punkter på Via Czechia-stierne er kristne pilgrimssteder, som for nogle kan blive separate mål for vandreferien. Alle stier er kortlagte i detaljer, som kan hentes på mapy.cz. Disse inkluderer kilometertal, information om turisthytter, brønde og kilder eller muligheder for forfriskninger eller overnatninger.
Nordstien
Nordstien er den længste Via Czechia-rute. Den forbinder Tjekkiets vestligste og østligste punkter og fører hovedsageligt gennem de nordlige grænsebjerge. Vandreruten er 1058 km lang og er opdelt i 47 etaper.
Sydstien
Sydstien er den næstlængste Via Czechia rute. Den forbinder Tjekkiets vestligste og østligste punkter og går hovedsageligt langs den sydlige grænse med Tyskland og Østrig. Vandreruten er 1052 km lang og er opdelt i 44 etaper.
Den centrale sti
Den centrale sti forbinder Tjekkiets vestligste og østligste punkter, men går gennem landets midte. Vandreruten er 1036 km lang og er opdelt i 47 etaper.
Midlandstien
Midlandstien forbinder Tjekkiets nordligste og sydligste punkter og tager dig til mange maleriske byer og naturreservater. Midlandstien er 569 km lang og er opdelt i 27 etaper.
Schlesienstien
Schlesienstien passerer gennem grænseområderne mellem Bøhmen (den tjekkiske del af Tjekkiet) og Schlesien og er et alternativ til Nordstien i dens østligste del. Vandreruten er 382 km lang og er opdelt i 18 etaper.
Den Bøhmisk-Mæhriske sti
Den bøhmisk-mæhriske sti følger Bøhmens og Mæhrens historiske grænse mellem Králický Sněžnik i nord og Slavonice i syd. Vandreruten er 345 km lang og er opdelt i 18 etaper.