FAQ
Nogle af de største attraktioner ligger i området mellem byerne Jičín og Železný Brod. Takket være naturens kræfter, kan du her beundre høje sandstensformationer i vilde og vidunderlige former, hvoraf nogle er 60 meter høje. Nogle af dem har fået underlige navne såsom Taktovka (Knippel), Kapelník (Korleder), Maják (Fyrtårn) og Dračí zub (Dragens Tand).
Særprægede sandstensklipper
Český ráj er især kendt for disse særprægede sandstensklipper, som du bedst oplever ved at vandre på Zlatá stezka (Den Gyldne Sti). Den forbinder de smukkeste og mest betydningsfulde steder i parken og har en samlet længde på 119 km. Du vil se idylliske dale, klippebyer, bakker, vandløb, men også middelalderborge og fyrreskove. Og nej, du behøver ikke gennemføre hele stiens længde.
Udforsk klipperne
Klippeformationerne og labyrinterne i det bøhmiske paradis, og især Prachovské-klipperne, er fantastiske steder at udforske takket være de utallige stier, der løber mellem dem. Du kan gå gennem smalle sprækker i klipperne, klatre op i dem og nyde udsigten fra deres imponerende højder. En af de fineste udsigter er fra Kozákov-tårnet. Du må heller ikke gå glip af et besøg til klippeformationerne ved Hrubá Skála. En anden attraktion er ruinerne af borgen Trosky. For at nå frem til borgen skal du vandre op til toppen af to stejle bjerge, der engang var aktive vulkaner. Borgen er åbent for offentligheden fra april til oktober. Hvis du elsker eventyrslotte, skal du desuden tage til det uindtagelige Kost Slot.
Utal af aktiviteter
Udover Zlatá stezka byder Český ráj naturligvis også på en lang række kortere vandre- og mountainbikeruter og enkelte steder på aktiviteter for børn, som gør Český ráj yderst velegnet til en vellykket familieferie. Du kan tage på den store rundtur, som vil introducere dig for adskillige interessante steder omkring Prachov-klipperne og som er den mest attraktive rute gennem klippemassiverne. Her vil du også opleve Český rájs varten, borgen Trosky fra det 14. århundrede..
Når du er færdig med Český ráj, kan du fortsætte til Krkonoše, der er den højeste bjergkæde i landet. Du kan også tage forbi Mladá Boleslav, en by der er uforglemmeligt forbundet med Škoda bilproduktion. Eller byen Turnov, hvor det lokale museum har en omfattende udstilling om smykkeproduktion, som er et erhverv, som området har en lang tradition for. Český rájs vidunderlige naturområde er nemt at komme til på en udflugt fra Prag og er et fantastisk sted til vandreture hele året rundt.