Jemniště
På slottet i Jemniště, beliggende syd for Prag, kan du sove side om side med efterkommerne af den adelige familie Sternberg. Familien har indrettet tre firestjernede lejligheder til indkvartering. Der er en romantisk stemning på slottet og i lejlighederne, og du får din egen nøgle til slotshaven.
Mcely
Herregården Mcely, bygget i barokstil, tilbyder en hyggelig indkvartering tæt på naturen. Mcely ligger tæt ved Prag og sætter bl.a. fokus på wellness, hvor lokale kurtraditioner og naturmedicinens filosofi er i højsædet. Derudover naturligvis fokus på kvalitet og sund gastronomi.
Herálec
Chateau Herálec ligger i det smukke landskab i regionen Vysočina, der allerede kan prale af med tre UNESCO seværdigheder. Chateau Herálec har opnået flere internationale priser, heriblandt som et af de smukkestbelliggende og bedste slotshoteller i verden. Ikke uden grund, da hotellet udover sin smukke placering også tilbyder førsteklasse- og personlig service.
Liblice
Ved byen Mělník, nord for Prag, ligger senbarokslottet Liblice. Slottet tilbyder en lang række aktiviteter, heriblandt wellness og spa, oven i købet til priser, hvor alle kan være med. Slottet har smuktindrettede stilfulde værelser med antikke møbler. Skulle du imidlertid ikke være fan af historisk design, kan du indkvartere dig i hotellets moderne del med udsigt til slottet.