Oplev charmen af den første republiks berømte caféer
Vi inviterer dig til kaffe på Prags berømte caféer. Nogle af dem har eksisteret mere end 100 år og bærer præg af det, på den gode måde.

Caféer i den første republik var steder, hvor de kendte personligheder mødtes, såsom journalister, forfattere, skuespillere, arkitekter, kunstnere samt selvstændige. Du kunne have mødt dem her enten fordybet i en samtale eller læse aviser og blade, de hjemlige, europæiske eller fra oversøiske territorier. Også i tjekkiske caféer blev der skrevet europæisk kulturhistorie. Mange historiske caféer fungerer stadig. Det er nogle fortryllende steder, der forbinder historien, den  tjekkiske kultur og den unikke arkitektur.  

Café Savoy

Hvis du går fra Slavia over Vltava over broen Most Legií til gaden Vítězná třída, vil du befinde dig ved den anden mest kendte café. Café Savoy fortsætter den første republiks café atmosfære, usædvanlig interiør understreger et oldgræsk loft fra slutningen af det 19. århundrede, der er fredet. Caféen er kendt for en stor morgenmad og retter fra gourmet menuen. Du kan fx smage tjekkiske snegle, kalvebrissel eller konditorprodukter fra eget bageri. Det eneste minus med denne skønhed er de besøgendes store interesse, men du kan reservere plads i forvejen over nettet. Har du ikke bestilt plads i forvejen, kan ventetiden på et frit bord forkortes med en tur over Kampa, et af de mest romantiske steder i Prag – fra caféen er det hertil kun et par skridt.

Café Slavia

Caféernes sande mekka er den kendte café Slavia direkte overfor Nationalteateret og på hjørnet af Národní třída og Smetanovo nábřeží. Den åbnede for første gang i 1884 og er i dag indrettet i stilen art-deco. Ofte vil du kunne finde intellektuelle, digtere, skuespillere og andre kunstnere her. Her kom tidligere tjekkiske præsident Václav Havel også. Takket være store vinduer kan du direkte fra bordet nyde udsigten til Nationalteateret, floden Vltava (Moldau) og Pragborgen og Karlsbroen. Her finder du også en restaurant og en bodega. Her er åbnet dagligt året rundt allerede fra kl. 8 om morgenen og om aftenen spiller professionelle klaverspillere.

Café Louvre

Caféen er opkaldt efter det verdenskendte galleri i Paris og blev åbnet i 1902. Café Louvre finder du på Národní třída et par skridt fra Nationalteateret. Her mødtes kendte forfattere, kunstnere og personligheder som Franz Kafka eller Albert Einstein. Stedet ånder stadig af jugendstil. Du finder fx et billard spillerum her. Caféen har et køkken der serverer varm mad.

Kavárna Obecní dům

I Obecní dům oplever du den uforglemmelige atmosfære fra de gyldne tider i jugendstilen. Adlen fra de sidste år af Habsburg-monarkiet og de første år af den unge republik kom i den lokale café med galleri, store vinduer og en lysfontæne med et marmor nymferelief. Caféen i stueetagen i den sydlige fløj med sin skindende jugendstilinteriør er en perfekt modsætning til den franske restaurant Art Nouveau, der ligger i højrefløjen. Restauranten åbnede for første gang til nytår 1911, og bliver betragtet som den smukkeste jugendstilrestaurant i verden.

Café Imperial

Det enestående køkken under ledelse af Zdeněk Pohlreich og de unikke rum med unikke keramiske dekorationer, det er Cafe Imperial i gaden Na Poříčí. Dette arkitektoniske klenodie
har lokket med sin atmosfære i stilen Grand Café allerede fra år 1914. Menuen indeholder det bedste fra det traditionelle tjekkiske køkken, nu i moderne stil. Kaffe og kager er på denne café et vigtigt element. Som kirsebær på lagkagen tilbyder caféen også vin-menuer.

Grand Cafe Orient

Café i jugendstilen, art deco eller art nouveau finder du over hele verden, men der findes kun én kubistisk café. Fra år 1912 har den sin plads i det elegante hus Černé Matky Boží i Celetná gaden i Staré Město i Prag. Huset opstod efter forslaget fra arkitekten Josef Gočár og udover interiøret i caféen kan du besøge en fast udstilling på Uměleckoprůmyslové museum (Kunstindustrimuseet) i Prag, som udstiller tjekkisk kubisme som en kunststil, der forbinder fri- og nyttig kunst samt arkitektur. Café Grand Cafe Orient har på første etage kubistisk interiør; Gočár har designet den kubistiske buffet-bar og hele indretningen inklusiv lysekroner og lanterne.

Konditoriet Myšák

Et populært konditori, hvis historie stammer fra begyndelsen af det forrige århundrede. Konditeriet befinder sig i  Prags centrum i Vodičkova gaden i nærheden af Václavské náměstí. Den berømte konditor František Myšák har ladet den oprindelige bygning ombygge af den verdenskendte bygningsingeniør Josef Čapek. Mange kendte personligheder fra den politiske, kulturelle eller sportslig verden har spist kager fra Myšák. I dag er ejeren af konditoriet den kendte restaurantkæde Ambiente, der vil fortsætte med den første republiks tradition. Du kan få klassiske tjekkiske kager, lagkager samt desserter, der supplerer morgenmadsmenuen og førsteklasses kaffe.

Web:
Café Savoy
www.cafesavoy.ambi.cz/en/
Café Slavia
www.cafeslavia.cz/en/
Café Louvre
www.cafelouvre.cz/en
Kavárna Obecní dům
www.kavarnaod.cz/en
Café Imperial
www.cafeimperial.cz/en
Grand Cafe Orient
www.grandcafeorient.cz/en
Konditoriet Myšák
www.mysak.ambi.cz/en