Kommer du til Tjekkiet med tog, hvorfor ikke fortsætte i tog og udforske landet på en miljøvenlig måde? At rejse med tog i Tjekkiet er på alle måder en dejlig oplevelse.

Det nordlige Tjekkiet (Prag - Berlin) 

Kommer du til Tjekkiet med tog fra Berlin er det oplagt at stå af umiddelbart efter den tyske grænse i byen Děčín. Děčín er en mindre by i det nordlige Tjekkiet beliggende tæt ved grænsen til Tyskland. Byen er et godt udgangspunkt til at udforske Nationalparken České Švýcarsko (Det Tjekkiske Schweiz). Du kan begynde din udforskning af nationalparken i byen Hřensko, som kan nås med bus eller båd fra Děčín. Der er mange gode muligheder, du kan for eksempel tage på en lille bådtur til Kamenice-kløften eller vandre til Europas største naturlige sandstensport, Pravčická Brána, nationalparkens ikoniske vartegn, som også er blevet brugt som kulisse i mange film, bl.a. Chronicles of Narnia. Efter udforskning af nationalparken kan du fortsætte til andre tjekkiske regioner, fra Děčín er der gode togforbindelser til resten af landet

 

Det vestlige Tjekkiet (Prag - München) 

Ankommer du til Tjekkiet fra München, kan du stå af i byen Plzeň, som er et hjemsted for den verdensberømte øl Pilsner Urquell. Det er oplagt at besøge bryggeriet, hvor du kan få kendskab til hemmelighederne bag produktionen af den øl, som i 1842 var den den første undergærede øl i hele verden. Plzeň er dog meget andet end øl, Plzeň er også en middelalderby med massevis af seværdigheder, heriblandt Europas næststørste jødiske synagoge, samt en by med fine museer. 

Du kan også stå af toget allerede kort efter den tyske grænse. I kurbyenMariánské Lázně (Marienbad), en af kurbyerne i den tjekkiske spa-trekant, optaget på UNESCO listen over verdens kulturarv. Fra begge byer er der gode togforbindelser til Prag og videre til resten af landet. 

 

Det sydlige Tjekkiet (Prag - Linz) 

Ankommer du til Tjekkiet fra Østrig, ligger den største by i regionen, České Budějovice, kort efter grænsen. Byen er kendt som et hjemsted for den berømte originale Budweiser Budvar-øl. Besøg bryggeriet og ikke mindst bryggeriets restaurant Masné Krámy i byens centrum. České Budějovice er desuden et godt udgangspunkt til opdagelse af hele regionen. Eksempelvis middelalderbyen byen Český Krumlov, optaget på UNESCO verdensarvsliste, kurbyen Třeboň, hvis område byder på mange søer og malerisk natur forbundet med hyggelige cykelruter eller slottet Hluboká nad Vltavou, som er beliggende ved floden Vltava (Moldau) og er inspireret af engelsk arkitektur. Når du har set České Budějovice og andre seværdigheder i regionen, kan du fortsætte togturen fra České Budějovice.  

 

Det sydlige Mæhren (Prag - Wien / Bratislava) 

Ankommer du til Tjekkiet fra Wien eller Bratislava er det oplagt at hoppe af toget i Tjekkiets næststørste by, Brno. Lad dig ikke afskrække af, at det nærmest er umuligt at udtale byens navn rigtigt. Brno har meget at byde på. Heriblandt den funktionalistiske Villa Tugendhat, optaget på UNESCO listen over verdens kulturarv, og borgen Špilberk, som har fungeret som berygtet fængsel under Det Habsburgske Monarki. Brno er et godt udgangspunkt til at udforske hele det sydlige Mæhren og regionens maleriske småbyer, folketraditioner og ikke mindst smage på regionens vin. 

 

Det nordlige Mæhren (Prag - Krakow) 

Ankommer du til Tjekkiet fra Polen, hvad med at hoppe af toget i Tjekkiets tredjestørste by, Ostrava. Ostrava har været Tjekkiets industrielle hjerte, men er i dag en interessant by med massevis af industrielle seværdigheder. Besøg den unikke oplevelsespark Dolni Vítkovice, hvor du kan se en højovn til stålproduktion eller en tidlige kulmine i Landek Park

Længere på togruter fra Krakow eller Katowice ligger Mæhrens historiske og kulturelle hjerte, byen Olomouc. Byens centraleuropæiske arkitektur kan godt minde om Prag, lille Prag uden så mange turister. Olomoucs topseværdighed er den UNESCO beskyttede Treenighedssøjle. Du kan sagtens bruge flere dage til at udforske byens mange seværdigheder, og når du på et tidspunkt har set nok, er det nemt at komme videre med tog, både fra Ostrava og Olomouc