Velfungerende jernbanetransport
Tjekkiet har 9406km jernbanenet, hvoraf 3216 km er elektrificeret. Og du kan vælge imellem hele fire togtransportudbydere. De mange transportselskaber betyder ikke blot lave priser, men også en høj service under rejsen, f.eks. gratis vand og kaffe, vognbetjening og naturligvis wifi. Česke Dráhy (ČD) er landets nationale og største selskab, samt det selskab, der betjener de fleste ruter. Derudover driver private selskaber Regio Jet, med karakteristiske gule tog, LEO Express, hvis tog altid er sorte samt ARRIVA, hvis togsæt er gulgrønne, togtransport i Tjekkiet. Alle fire selskaber har velfungerende hjemmesider og apps.
Billige priser og rabatter
Det er billigt at rejse med tog i Tjekkiet. Alle fire jernbaneselskaber udbyder billetter online og hovedsageligt benytter samme system som lavprisfly, dvs. at billetprisen er afhængig af belægningen på den respektive afgang. Det er derfor en god idé at købe billetten i god tid. Online billetter, især hos ČD, er ofte bundet til den bestillendes navn, det kan derfor være nødvendigt at vise en legitimation i toget. Alle fire selskaber har en lang række rabatter, eksempelvis en weekendbillet. Studerende og seniorer 65+, gælder også udenlandske statsborgere, rejser desuden til halvpris. Det er dog nødvendigt at vise ISIC legitimation for at opnå rabat som studerende eller pas, som bevis for at man er 65+. Børn under 6 år rejser gratis, mellem 6 til 15 år til halvpris. Får du af en eller anden grund til ikke brug for din billet, kan denne nemt afbestilles og refunderes på det pågældende selskabs hjemmeside, ofte helt til 15 min før afgang.
Tag din cykel med
Er du på cykelferie i Tjekkiet og gerne vil have din cykel med i toget? Ikke noget problem. En cykelbillet koster typisk 30 CZK for rejser på op til 50 km og 99 CZK for en hel dag. Har du en elcykel vil du desuden ofte have mulighed for at oplade cyklens batteri i toget.