Ferie for hele familien i Syd- og Østmæhren
Regionen har flere hundreder kilometer af cykel- og vandrestier, hvis terræn er velegnet til børnefamilier. Men lad os begynde med mange interessante aktiviteter, som Mæhrens største by Brno byder på.



Bevægelse, læring og have det sjovt samtidigt! Den permanente udstilling på VIDA! Vida er en  videnskabspark, som præsenterer videnskabens verden for børn på en legende og fascinerende måde. Parken er opdelt i fire temaer, der fokuserer på udforskning af planeten Jorden, på resultaterne af den moderne civilisation, på arbejdet med den menneskelige krop og på den fascinerende verden under mikroskop. 170 interaktive udstillinger bringer børn tættere på ting som jordskælv og oversvømmelser, menneskets hjerte, eller viser hvordan røntgenstråler fungerer.
Har du ved selvsyn set pletterne på Solen, kratere på Månen, Saturns ring, Jupiters storme og satellitter, Venus halvmåne, farvede stjerner, stjerneklynger, stjernetåger og galakser, der er millioner lysår væk? Alt det kan du se på Brno Observatorium og Planetarium – en unik kombination, som tilbyder en lang række gode muligheder inden for popularisering af astronomi og videnskabelige aktiviteter.

Historie og mystik

Men måske er dine børn mere interesserede i historie og mystik? Så skal I ikke gå glip af benhuset under Kostel svatého Jakuba Staršího (Sankt Jakob den ældste Kirken) og underjordiske gange under Zelný trh (Kålmarked), en stor labyrint af underjordiske tunneler, korridorer og rum. Besøgende kan se frem til mystiske kroge og hjørner af middelalderlige kældre. Fyldt med overraskelser af underjordiske verdensudforskere og entusiaster, herunder bl.a. en ægte middelalderlig søjle.
 
Permonium er en unik forlystelsespark, der bringer både børn og voksne tættere på teknologien og historien omkring kulminedrift. Den byder på næsten 30 seværdigheder, såsom en kunstig vulkan, der er forbundet med en klatreborg, en ægte tunnel eller en omfattende overjordisk labyrint, der imiterer mineaksler. Gennem sjove udstillinger kan børn selv finde ud af, hvordan det var at arbejde i minegallerier, og hvor svært det var at bevæge sig i dem. Prøv det selv og bliv en minevagt eller en minearbejder, uanset din alder.


 
Dino Park Zoo Vyškov ligger 35 km fra Brno og er sjov for alle aldre. Parkens største attraktioner er et stort antal af statiske og bevægelige modeller af forhistoriske dyr i rigtig størrelse, såsom dinosaurer og forskellige øgler og krybdyr med tilhørende lydsystemer. Der er diverse spil, en paleontologisk legeplads og en 4D-biograf for børn. Komplekset har også en pædagogisk sti og et observatorium, som giver dig mulighed for at observere solen gennem specielle teleskoper. Gå ikke glip af chancen for at besøge den lokale Zoo Park, hvor du møder husdyr og dyr fra hele verden. Dino Express-toget tager dig dertil ganske gratis.

Aqualand Moravia i Pasohlávky tilbyder 20 seværdigheder i 12 enheder. For de yngste besøgende er der børnepooler, klatrenet, hoppeborge og et børnehjørne. Større børn og voksne vil nyde et adrenalinkick på helter skelterne eller unikke raftingattraktioner. Stedet byder også på romerske bade, der tilbydes flere slags dampbade, massage, indpakning og badning i svovlvand. Den geotermiske pool med udsigt over Pálava er en af dens største attraktioner.

Boskovice Western Park tager dig tilbage til den vilde vestens eventyrlige dage! Prøv ridning, spydkastning, knive -og tomahawks, bueskydning eller vaske guld! Der er naturligvis gamle western style restauranter, saloner og huse. Desuden en forhistorisk park med modeller af uddøde dyr.
 
Zlín Zoo er den mest besøgte turistdestination i Mæhren. Ud over et stort antal eksotiske dyr vil det unikke design af hele komplekset, opdelt i individuelle kontinenter, fange fantasien. Dekorationer og indbyggerne i de enkelte sektioner giver indtryk af virkelig at være på det bestemte kontinent. En unik pavillon, hvor du kan fodre kæledyr, giver mulighed for at komme tæt på dyrene. Château Lešná, hvor du kan deltage i nat- og eventyrture flere gange hvert år, findes også på stedet.
 
Valašsko Frilandsmuseum består af en samling træbygninger fra Mæhrens Valašsko region. I frilandsmuseet oplever du traditionelt håndværk, landbrugets historie og livet i regionen. Du lærer, hvordan trætønder blev lavet, hvordan majs blev tærsket, eller endda hvad indbyggerne i Valašsko brugte tiden til om vinteren. Du vil se hyrdehytter, en vindmølle, en korn -og smedebutik samt andre landsbyhuse. Hele året rundt afholdes der begivenheder, som sætter fokus på regionens folketraditioner og skikke.