Får en uforglemmelig oplevelse i det tjekkiske landskab
Natur og vandreture er måske den bedste medicin. Kom og prøv flere af de vandreture, vi har udvalgt til dig.

Det Tjekkiske Paradis

I århundreder har Det Tjekkiske Paradis (Český ráj) tiltrukket malere, forfattere, kunstnere og drømmere af alt slags. Oplev den unikke kombination af enorme klippeformationer, store fyrreskove, majestætiske slotte og landsbyer med træhytter. Det mest berømte sted i det bøhmiske paradis er uden tvivl Prachov-klipperne, himlen på jorden for både besøgende og klatrere. Klipperne ligger ca. 5 km nordvest for den smukke by Jičín.
 
Den store rundtur vil introducere dig for adskillige interessante steder omkring Prachov-klipperne og er den mest attraktive rute gennem klippemassiverne. Dette vidunderlige naturområde er nemt at komme til på en udflugt fra Prag. Det Tjekkiske paradis er fantastisk til vandreture, men der er også mange andre ting at gøre her.

Krkonoše

Krkonoše er en bjergkæde beliggende i den nordlige del af Tjekkiet og er et populært rejsemål for turister, der søger alpintsport, langrend, cykling eller vandreture. Nyd turen til den højeste spids Sněžka, som er Tjekkiets højeste punkt med en højde på 1.603 meter. På vejen derop møder man en vidunderlig udsigt over Krkonoše Nationalpark, som takket være det barske klima og fortidens minder ofte sammenlignes med det skandinaviske landskab. Udgangspunktet for en stejl stigning er byen Pec pod Sněžkou. Den krævende, men smukke vandretur gennem det bjergrige landskab belønner dig for din indsats med imponerende udsigt over Kæmpedalen. Du kan spare på din energi ved at tage stoleliften til Det Lyserøde bjerg eller videre til Sněžka. 

Det bøhmiske Schweiz

Det bøhmiske Schweiz har en idyllisk beliggenhed, der tiltrækker besøgende til de imponerende klippeformationer og landskab som er et hjemsted for mange sjældne former for flora og fauna. Nogle af de mest kendte attraktioner er kløfterne ved floden Kamenice. Dybe kløfter i sandstensten ved floden Kamenice, Edmund og Divoká er kun tilgængelige med robåd. Der er klipper med stejle vægge op til 150 m høje.

Oplev ruten gennem kløfterne i det bøhmiske Schweiz. Fra byen Hřensko tager denne rundtursrute på 15 km omkring seks timer at gennemføre. Ruten til Edmund Kløft, opkaldt efter prins Edmund Clary-Aldringen, fører først og fremmest til den enorme sandstenbue kaldet Pravčice Porten, et oplagt valg til det perfekte billede. Efterfølgende klatrer stien i skoven under en stejl klippevæg og over små hængebroer til de nederste skråninger af Malý Pravčický. Derefter fortsætter du ad Gabriela's sti, som byder på flotte udsigter over områdets velkendte klippeformationer som Sukkerterningen og Den Bevingede mur.

Pálava

Pálava er et beskyttet naturområde beliggende i regionen Sydmæhren på grænsen til Østrig. Denne vinregion har det varmeste klima i Tjekkiet og tilbyder fremragende muligheder for vandreture, cykling, vandsport og ikke mindst besøg af restauranter.
 
Vandrestierne i området er godt afmærkede. En af dem begynder i landsbyen Dolní Věstonice, der gav navnet til en berømt Venus-figur fra palæolitisk tid. Følg den rødt markeret sti, der fører dig til det højeste punkt af Pálava-bakkerne (Děvín-bakken 549 m). Langs stien på denne ca. 15 km lange rute, vil du opleve smuk udsigt over det omkringliggende landskab skabt af blændende hvide klipper af kalksten, vanddæmninger og damme, blomstrende enge, lavlandskove, romantiske ruiner af middelalderlige slotte, vinmarker og natur, hvor der ligger små hyggelige traditionelle vinlandsbyer. På rejsen kommer du også til Dívčí hrady, gotiske borgruiner fra det 13. århundrede. Du fortsætter til den højeste top ved Pálava bakken - Děvín - og derefter til en lille landsby Klentnice. Hvis du har brug for en lille pause, anbefaler vi, at du besøger restauranten Café Fara. Derefter fortsætter stien til en anden gotisk slotsruin kaldet Sirotčí hrádek og fører igennem maleriske vinmarker til den historiske by Mikulov.

Moravský kras (Den mæhriske karst)

Moravský kras (Den mæhriske karst) er et af de vigtigste karstområder i Centraleuropa, beliggende nær byen Brno i den østlige del af Tjekkiet. Der er mere end 1100 huler og kløfter, men kun fire huler er åbne for offentligheden. Grotterne ligger i Pustý žleb-kløft, 2 km fra turistinformationscentret og Skalní mlýn restaurant ved floden Punkva. Hvis du ikke ønsker at vandre, kan du tage turisttoget fra møllen.
 
Rejsen til de berømte Punkva-huler varer en time og fører gennem massive klippekatedraler dekoreret med stalagmitter og stalaktitter i bunden af Macocha Afgrunden og fortsætter på en motorbådtur langs det dybe, grønlige vand i den underjordiske flod Punkva. Macocha Afgrunden har en dybde på næsten 140 meter! Du kan også undersøge Macocha fra to udsigtsbroer. Forlad Punkva-hulerne via en svævebane og gå tilbage til Skalní mlýn.